Gå til Netbank


Tip en ven Bookmark Print Bookmark og del


Vækst gennem rådgivning

Kickstart væksten i din virksomhed

Rådgivning og ekstern sparring er vigtige elementer, når du skal kickstarte væksten i din virksomhed. Derfor står Væksthus Syddanmark på spring til at hjælpe dig med "Vækst gennem rådgivning" - et tilbud til dig, hvis du har ambitioner om at skabe vækst i din virksomhed.

Med Vækst gennem rådgivning kan du få tilskud til køb af privat rådgivning, så du kan omsætte dine ambitioner om vækst til konkrete tiltag og initiativer i din virksomhed.

Rådgivning der skaber vækst
Vækst gennem rådgivning giver 50% i tilskud til din virksomheds udgifter til køb af privat rådgivning, i alt op til 40.000 kr. Det vil sige, at Vækst gennem rådgivning med en egenbetaling på 40.000 kr. giver mulighed for køb af privat rådgivning for 80.000 kr.

Hvem kan søge?
Vækst gennem rådgivning henvender sig til virksomheder med ambitioner om og potentiale til at skabe vækst i omsætning, i antal ansatte, og til virksomheder med ambitioner om eksport eller med andre væsentlige vækstpotentialer i form af eksempelvis ekstraordinær høj indtjening per medarbejder.

Virksomheden skal være registreret med et CVR-nummer og må maks. have 25 ansatte. Virksomheder med mindre end 5 ansatte skal have ambitioner om og potentiale til at beskæftige mindst 10 ansatte inden 3 år. Virksomheder med 5 ansatte eller flere skal have ambitioner om en årlig vækst på over 20% i minimum tre år i enten omsætning eller antal ansatte Virksomheden kan også have eksportambitioner eller af anden grund et væsentligt vækstpotentiale.

Hvordan gør du?
Du kontakter dit Væksthus og spørger efter Vækst gennem rådgivning.

Sammen med en konsulent fra Væksthuset laver du en gennemgang af din virksomhed for at afklare, hvilke behov og udviklingspotentiale din virksomhed har. Baggrunden for gennemgangen af din virksomhed er værktøjet VæksthjuletTM, der på en visuel og overskuelig måde hjælper dig med at få lavet en forretningsplan, som gearer din virksomhed til vækst.

Herefter vurderer Væksthuset om din virksomhed kan modtage tilskud via Vækst gennem rådgivning.

Sådan kommer du videre

Læs mere om vækst gennem rådgivning

Kontakt din rådgiver i Middelfart Sparekasse


Tilmeld nyhedsbrev

Ret / afmeld Tilmeld