| Tip en ven | Bookmark |
|
Tom Madsen, Nortec i Vejle
De er lydhør og med på ideerne
Tom Madsen startede sin virksomhed i 1988 hjemme fra privaten. I dag er Nortec, som sælger og servicerer vaskerimaskiner, vokset til 40 medarbejdere, og hans søn Michael er blevet medejer.
"Jeg startede mit firma med en kassekredit på 20.000 og en godt brugt Toyota Hiace på afbetaling. Så kørte jeg ellers rundt og bankede på hos boligforeninger og ventede på, at de fik brug for min assistance", fortæller Tom Madsen, som er uddannet elektriker og direktør i Nortec.
"Efter tre år besluttede jeg mig for at udvikle virksomheden og købte en industribygning i Vejle", fortæller Tom Madsen, som har haft sin rådgiver med på sidelinjen hele vejen. "Når jeg får en ide, så ringer jeg til min rådgiver og vender nuancerne frem og tilbage. Sparekassen har været lydhør og med på ideerne, fortæller Tom", som sammen med sin søn Michael Madsen har sat et generationsskifte i gang. Planen er, at Michael skal overtage Nortec om otte år.
"Sparekassen rådgiver om håndtering af generationsskiftet, og vi trækker på deres kompetencer. Jeg synes, det er befriende at have en rådgiver, jeg kender godt. Det er hurtigere, og vi kommer til sagen med det samme", siger Tom Madsen, som sætter en ære i at behandle sine kunder godt og gøre tingene enkelt og ordentligt.