Gå til Netbank


Tip en ven Bookmark Print Bookmark og del


4% lån med fast rente

Lån til fast rente på 4 %

Variabelt forrentede lån har aldrig været billigere end i dag. Alligevel kan der være en række årsager til at overveje et lån med fast rente.

Historisk lavt renteniveau

Årlige omkostninger i procent (ÅOP) på et rentetilpasningslån er i dag ca. 1,9%, og for et 4% lån med fast rente ca. 5,2%. Alligevel kan et fastforrentet lån være en overvejelse værd, da kursen lige nu, er ved at tangere det historisk attraktive niveau, som vi oplevede i 2005.

Lån med fast rente eller rentetilpasningslån?

Renteforskellen mellem et rentetilpasningslån og et fast forrentet lån på 4 % gør, at der skal en markant rentestigning til før ydelsen på rentetilpasningslån bliver højere end ydelsen på et fast forrentet lån. Men forventer du et stigende renteniveau, så sikrer et fast forrentet lån bedre værdien af din bolig.

Variabelt forrentet lån (X-lån):
  • Historisk lavt renteniveau. Har over tid været en meget billig låntype.
  • P.t. lav renteudgift, der giver mulighed for nedbringelse af øvrig gæld, opsparing eller pension.
  • Mulighed for at vælge et variabelt lån med en garanteret rente i eksempelvis 3 eller 5 år.
  • Det lave renteniveau gør, at du på sigt kan risikere stigende ydelse på dit lån.
Lån med fast rente på 4 %:
  • Historisk attraktivt kursniveau (kursen på lån med afdragsfrihed er lavere end lån med afdrag).
  • Da lånet optages til under kurs 100 stiger din restgæld lidt.
  • Du kender din ydelse fremover (der dog vil være dyrere end det du betaler nu).
  • Mulighed for konverteringsgevinst ved stigende renteniveau.
  • Bedre beskyttelse af friværdien i din bolig.
 

Få sat præcise tal på dine muligheder

Vil du gerne have overblik over dine muligheder, er du meget velkommen til at kontakte os, så kan vi sammen regne på lige netop din situation.

Du kan også selv regne på dine muligheder for omlægning direkte i din NetBank. Under menupunktet "Øvrige" finder du "Mit Totalkreditlån".

Har du et fast forrentet lån? - klik her

Find din nærmeste afdeling - klik her

Book et møde - klik her

 


Tilmeld nyhedsbrev

Ret / afmeld Tilmeld