| Tip en ven | Bookmark |
|
Jan Borges live
Nu har du mulighed for at opleve Jan Borges live ved hans pladerreception
fredag d. 5. marts 2010 kl. 19.30 - Nygade 2, Middelfart.(UDSOLGT)
Her vil du kunne opleve Jan Borges med guitar live på scenen. Middelfart Sparekasse vil være vært ved øl, vand vin og snacks.
Mange års erfaring indenfor musik
Siden 1975 har Jan Borges arbejdet i Danmarks Radio som musikjournalist og producer og har blandt andet produceret og præsenteret live-optagelser til P3 og P4 fra en lang række af Danmarks spillesteder og festivaler. De aktiviteter sluttede i 2007 med DR’s store sparerunde. I alle årene er der spillet meget musik sammen med venner og bekendte, men hovedsagligt forbilledernes numre.
Jan Borges klar med sit første album
Efter Jan stoppede i Danmarks Radio fik han mod på at komme ud med sine egne sange. Derfor hjalp Middelfart Sparekasse Jan med at afholde en støttekoncert i sommeren 2009, hvor billetindtægten ubeskåret gik til udgivelse af en CD. Støttekoncerten var en succes, og nu er Jan klar med sit første album - Sorgenfri, som du kan opleve ved pladereceptionen.
Halvakustisk rock
Musikken er primært inspireret af en bred vifte af amerikanske musiktraditioner, og skal man give dem en kort fællesbetegnelse, må det være: Halvakustisk rock. Sangene er på dansk og har typisk udgangspunkt i selvoplevede historier eller fantasier. De reflekterer og kommenterer det sete og det oplevede. Se klip fra støttekoncerten på Kulturøen herunder.
Tilmeld dig her
Du kan tilmelde dig Jan Borges pladereception ved at udfylde formularen herunder. Det er gratis at deltage. Der er et begrænset antal pladser, så tilmelding er efter først til mølle princippet. (UDSOLGT)