Gå til Netbank


Tip en ven Bookmark Print Bookmark og del


Pengeworkshop

Pengeworkshop

  

Har du lyst til at ændre dit forhold til penge?  

Forskningsprojekt i Middelfart Sparekasse undersøger, hvordan kreative opgaver kan hjælpe dig til at afklare og ændre dit forhold til økonomi. Deltag i workshops i Sparekassen.

Tid og sted

Workshoppen finder sted i Middelfart. Efter tilmelding vil du blive kontaktet af Kirsten Bonde for nærmere info.

  

Hvorfor ta' på pengeworkshop?

Vores forhold til penge og vores pengeadfærd er centralt i ethvert menneskeliv - også selv om det ikke interesserer én! Rigtig mange mennesker har et forhold til økonomi og et sæt værdier, som de har fået med hjemmefra, fra deres forældre eller bedsteforældre.

Vi kan som mennesker være dybt præget af udsagn som 'Hvad der kommer let, går let' eller 'man skal altid have noget på kistebunden'. Sådanne 'regler' eller værdier lever mange af os efter - eller stik imod.

Jeg har mødt karrierekvinder med stor indtjening, der gemmer deres sko i klædeskabet, fordi de har dårlig samvittighed over at bruge penge, vel at mærke selv om de faktisk har råd. Og jeg har mødt mænd, der skælder ud over konens køb af sommerkjole, mens han ikke selv ser noget forkert i, at han lige har et nyt jagtgevær.

Disse underliggende forståelser af penge og økonomi kan være begrænsende og decideret belastende for folk (og parforhold) og kan forhindre indfrielse af drømme. Derfor er det væsentligt at forstå og være bevidst om disse styrende ‘regler', om værdier og måske uforløste drømme - også når det gælder penge og økonomi. Og det er det´ PENGEWORKSHOPPEN i Middelfart Sparekasse kan hjælpe med.

Hvordan foregår det?

Workshoppen stiller deltagerne nogle kreative opgaver, der hver især appellerer til den følelsesmæssige side af vores oplevelser, viden og værdier. Samtidig appellerer de til vores kreativitet og dybereliggende bevidsthed og gør skjulte vaner og normer mere synlige. Deltagerne laver nogle forskellige enkle visuelle udtryk, eksempelvis collager. Ved at interviewe deltagerne både før og efter disse kreative sessions, er deltagerne ofte blevet mere bevidste om deres værdier og deres forståelse af penge og økonomi - en viden, de kan de bruge i fremtiden til at ændre deres pengeforståelse og -adfærd.

  

Hvordan kan jeg være med?

Du skal være kunde i Sparekassen og så skal du være motiveret og ha' lyst til at ændre dit forhold til penge. Du kan have store og aktuelle problemer med penge eller bare have lyst til at ændre din pengeadfærd. Jeg kender intet til din økonomi, når du møder op og ingen rådgiver behøver vide, at du deltager. Blot er det vigtigt, at alle i gruppen er motiveret hver især. Og i øvrigt - alle er kreative, så du kan sagtens lave opgaverne - langt de fleste er overraskede og synes det er sjovt og lærerigt at deltage! Har du spørgsmål, så send en mail til mig: kbs@dskd.dk.

Hilsener Kirsten Bonde Sørensen Erhv. Ph.D. Stud.

Tilmelding

Benyt formularen til at tilkendegive din interesse i workshoppen. Så kontakter vi dig.

Pengeworkshop


 


Tilmeld nyhedsbrev

Ret / afmeld Tilmeld