| Tip en ven | Bookmark |
|
Køb eller leasing?
Går du med ny bil i tankerne? Middelfart Sparekasse giver dig to finansieringsmuligheder. Du kan enten vælge at låne pengene til køb af bil her i Sparekassen eller lease bilen gennem Leasing Fyn.
Hvad er leasing?
At lease betyder reelt at leje, og når du leaser en bil, får du brugsretten men ikke ejendomsretten på bilen. Det vil sige, at du betaler en månedlig ydelse i den periode, hvor du leaser bilen, og derefter afleverer du den tilbage igen.
Lån eller leasing?
Vælger du at låne til købet af din nye bil, får du først og fremmest en bil der er din. Du bestemmer selv, hvor længe du vil have bilen, og du har fuld råderet til, at tilpasse din bil som du vil. Du har alle rettighederne, men dermed også alle forpligtelserne.
Hvis du vælger at lease bilen, kender du alle dine udgifter hver måned. Det betyder, at der ikke er ubehagelige økonomiske overraskelser i løbet af leasingperioden - selv service og reparationer er inkluderet i din leasingaftale.
Vi har opstillet de væsentligste fordele ved både billån og leasing her