| Tip en ven | Bookmark |
|
Vinderbilleder fra sommerkonkurrencen
Så er Sommerkonkurrencen 2011afsluttet og vinderne er fundet.
Der var stor interesse for årets fotokonkurrence og vi takker for de mange fine billeder vi har modtaget.
Herunder kan du se vinderbillederne:
Vinderbillede Højt at flyve – klik her
Indsendt af L. Pedersen fra Vejle
”På ferie i Sverige. Vi kom ud af skoven og skulle til at bade og SÅ, lige foran os, lander en helikopter. Det var rundflyvning. Vi turde ikke rigtig, men efter ½ time tog vi mod til os og kom med ud at flyve. Som I kan se i mit ansigt, så var det både sjovt, spændende og måske lidt farligt..........et ansigt der udtrykker alle tre ting på én gang. Det var så fedt - skøn udsigt, vilde krængninger og kilder i maven.”
Teksten der følger med fotoet beskriver ganske godt, hvorfor vi ikke kunne stå for det.
Drengene på billedet udtrykker en begejstring der i den grad smitter os der betragter billedet.
2. pladsen Sommervejr 2011 – klik her
Indsendt af Damian Sztypka fra Middelfart
”Jeg har stået og ventet i regnen i flere timer for at fange dette billede.”
Fototeknisk et virkelig flot billede der på samme tid udtrykker den danske sommer, som vi har oplevet den i år!
3. pladsen Vandhund og mor – klik her
Indsendt af Anette Larsen fra Løsning
”Hvad er bedre end at man som vandhund kan holde 5 års fødselsdag på Mallorca? Det sku da lige være at hælde en spand vand over mor.”
Billedet er knipset på det helt, helt rigtige tidspunkt - vi sidder med spænding og betragter den intetanende mor. Det er lige ved, at man kan fornemme reaktionen et splitsekund efter dette billede er skud - Godt fanget!
Stort tillykke til alle vinderne!
Se flere billeder fra Sommerkonkurrencen her: