| Tip en ven | Bookmark |
|
Organisatoriske rammer
Selvledelse i Middelfart Sparekasse
Selvledelse er en arbejdsform, hvor den enkelte medarbejder reelt er sin egen leder. I Middelfart Sparekasse udmønter det sig i en meget decentral struktur, hvor den enkelte medarbejder har den fulde frihed til at disponere i forhold til kunden. Vi tror på, at dette giver de bedste oplevelser for kunderne og en attraktiv og spændende arbejdsplads for medarbejderne. Medarbejderne i Middelfart Sparekasse har været selvledende siden 1996.
Selvledelse er for os den rigtige måde at arbejde på i en værdiledet organisation, hvor der er et minimum af nedskrevne regler og politikker og ingen kontrol af medarbejderne.
I samarbejde med Birgit Bertelsen, Ankerhus (nu Telos Leadership), har vi i 2004 udgivet en bog om Selvledelse:
Læs mere og bestil bogen: Selvledelse - 1 + 1 er af og til mer' end to
Værdihierarkisk organisation i Middelfart Sparekass
Siden 2006 har Middelfart Sparekasse været organiseret i overensstemmelse med værdigrundlaget. Vi kalder det værdihierarkisk organisation.
Se organisationsdiagram som PDF - klik her
Som navnet forklarer er vores formelle organisation hierarkisk opbygget med udgangspunkt i Sparekassens vision og mission.
Ledelsesansvaret i hver enhed er delt op i fire ansvarsområder fordelt på op til fire personer. Opdelingen betyder øget fokus på de enkelte områder: vision, kunder, medarbejdere og indtjening. Samtidig har det givet medarbejderne nye udviklingsmuligheder og udvidet jobindhold.
Så vidt vi ved, er vi den eneste virksomhed i Danmark, der har gennemført værdibaseret ledelse så langt, at vi nu er organiseret efter værdigrundlaget
/Organisationsdiagram_2012.jpg)