Gå til Netbank


Tip en ven Bookmark Print Bookmark og del


Selve købet

Købsaftalen

Købsaftalen omfatter aftale om blandt andet kontantpris, udbetaling, overtagelsesdato og medfølgende løsøre. Når både du og sælger har skrevet under, binder den begge parter til en handel på de betingelser, der står i aftalen. Du kan dog trække dig fra handlen inden for de første 6 hverdage fra din underskrift. Det koster 1% af handelsprisen i godtgørelse til sælger. 1% af 1 mio. kr. er 10.000 kr., så det er ikke gratis.

I købsaftalen kan I begge gøre handlen betinget af for eksempel advokatens eller pengeinstituttets godkendelse. Husk at tage din advokat med på råd, så du får et kritisk blik på, hvad du skriver under på.

Finansiering

Selve betalingen falder typisk i to omgange: En udbetaling på ca. 5%, når du underskriver købsaftalen. Og en restkøbesum, som du betaler kort før overtagelsen. Pengene bliver deponeret, så sælger først får dem udbetalt, når handlen er gået helt i orden.

De fleste huskøb bliver finansieret med en blanding af realkreditlån og boliglån. Du kan typisk låne 80% af købesummen i realkreditlån. Resten kan du finansiere med boliglån eller måske en opsparing. Hvilke typer lån, der passer til dig, din økonomi og dit temperament, hjælper vi dig med at finde ud af.

Kurssikring

Hvis du vil være sikker på din kommende husleje, kan vi kurssikre det lån, du beslutter dig for. Så er du ikke afhængig af finansmarkederne i perioden fra du underskriver købsaftalen, til lånet bliver udbetalt. Snak med din rådgiver om, hvorvidt kursikring er en god idé i netop din situation.

Ejerskifteforsikring

Hvis du er den mindste smule i tvivl, anbefaler vi, at du tegner en ejerskifteforsikring. Den kan spare dig for ærgrelser, hvis du opdager fejl og mangler på ejendommen efter handlen.

Skøde

På baggrund af købsaftalen udfærdiger din advokat et skøde. Det sender han til sælgers repræsentant – oftest en ejendomsmægler og/eller advokat. Når sælger har underskrevet skødet, går det retur til din advokat, som sørger for at få det tinglyst. Tinglysningen kan tage fra få dage til flere uger. Det tinglyste skøde får du til dit arkiv.

I menuen til venstre kan du læse meget mere om boligkøbets faser og benytte vores beregningsværktøjer, der fortæller dig hvad det koster at låne til køb af bolig.

Køb og sælg bolig hos et godt HJEM

Læs mere om boliglån

Læs mere om forsikring af din bolig


Tilmeld nyhedsbrev

Ret / afmeld Tilmeld