Regler for begunstigelse

Kommer din samlever før dine børn? Eller er det måske en helt tredje part, der skal have glæde af eventuelle udbetalinger fra din pension eller livsforsikring, hvis du dør? Det er nogle af de spørgsmål, som rejser sig med de nye begunstigelsesregler, der ligesom den nye arvelov træder i kraft ved årsskiftet

I forlængelse af den nye arvelov kom der fra årsskiftet 2008 også nye regler om indsættelse af begunstigede i pensionsordninger. Kernen i begunstigelsesreglerne er, at hvis man har en livsforsikring eller pensionsordning, hvor der sker udbetaling af et beløb ved ens død, kan man aktivt bestemme, hvem udbetalingen skal gå til. Nemlig den, der er indsat som begunstiget i ordningen. Det er der en række fordele ved. Blandt andet betyder det, at eventuelle kreditorer ikke får del i pensionerne, og at den begunstigede vil få udbetalt midlerne direkte uden om dødsboet. I de fleste ordninger er der automatisk indsat begrebet ”nærmeste pårørende” som begunstiget. Med visse begrænsninger kan man imidlertid selv angive, hvem der skal være begunstiget i ordningen.

Samlever ligestilles med ægtefælle

Alt dette er der ikke noget nyt i. Det, der er ændret med de nye regler, er, at der er kommet nye bestemmelser for, hvem der regnes som ens nærmeste pårørende. Fra årsskiftet vil en ugift samlevende nemlig i visse tilfælde blive regnet for ens nærmeste pårørende på linje med en ægtefælle.

Rækkefølgen for, hvem der bliver regnet for ens nærmeste pårørende, er med de nu gældende regler:
Ægtefælle
Livsarvinger (børn, børnebørn med videre)
Arvinger i henhold til ens testamente
Andre arvinger (for eksempel forældre)
Sådan vil det stort set også blive fremover. Med den tilføjelse, at hvis man ikke er gift, men bor sammen med en anden, vil samleveren træde i stedet for ægtefællen under en af følgende forudsætninger:
At man har fælles bopæl og har, har haft eller venter et barn sammen
At man har haft fælles bopæl og levet i et ægteskabslignende forhold de seneste to år før dødsfaldet

Intet nyt for gifte

Kort fortalt sker der altså ingen ændringer med de nye begunstigelsesregler, hvis man er gift. Men hvis man ikke er gift og bor sammen med en samlever, regnes samleveren – i før nævnte tilfælde – som ens ”nærmeste pårørende” forud for ens børn.

Det vil nogle finde helt i orden. Og de behøver så ikke foretage sig noget. Andet end at sikre sig, at ”nærmeste pårørende” er indsat som begunstiget i ens pensionsordning. Andre vil måske hellere ønske, at ens børn får fordelen af at få udbetalingen fra ordningen, hvis man dør. Og i sådanne tilfælde skal man altså være opmærksom på, at man aktivt skal gå ind og indsætte børnene som begunstigede i ordningen.

Indsættelsestidspunktet er afgørende

Bemærk i øvrigt, at det er tidspunktet for, hvornår ”nærmeste pårørende” indsættes som begunstiget, der er afgørende for, om begrebet tolkes efter de nuværende eller de fremtidige regler. Er det sket før 1. januar 2008, gælder den tidligere tolkning, hvor børn går forud for en eventuel samlever. Og denne tolkning bliver ved med at gældede fremadrettet. Er indsættelsen sket efter årsskiftet 2008, er det imidlertid de nye regler, der gælder.

Oplysningspligt

Når en person dør, har forsikringsselskaber og pengeinstitutter ifølge de nye regler pligt til at underrette den skifteret, der behandler boet, om de begunstigelsesindsættelser, som eventuelt er foretaget i den afdødes pensionsordning. Samtidig skal afdødes ægtefælle og livsarvinger underrettes. Derved får ægtefællen eller livsarvingerne mulighed for at gøre indsigelse mod begunstigelsen. Og i urimelige tilfælde kan en retssag afgøre, at et beløb fra en pensionsordning helt eller delvis skal tilfalde ægtefællen eller en livsarving i stedet for den begunstigede.

Ikke alle kan blive begunstiget

For pensionsordninger og forsikringer, hvor indbetalingerne kan trækkes fra i skat gælder særlige regler for, hvem der kan indsættes som begunstiget. Det kan være:

”Nærmeste pårørende”
Ægtefælle

Samlever (en navngiven person, der har samme bopæl som den, der har pensionsordningen/forsikringen)
Fraskilt ægtefælle
Livsarvinger (børn, børnebørn med videre)
Stedbørn og deres livsarvinger
Samlevers børn og deres livsarvinger

Med hensyn til hvem der kan regnes som samlever, gælder ikke de samme begrænsninger, som hvis samleveren skal regnes som ”nærmeste pårørende”. Der behøver ikke være tale om et ægteskabslignende forhold. Samleveren kan også være en søskende eller andre, der har samme folkeregisteradresse som den, der har pensionsordningen/ forsikringen.

For livsforsikringer uden fradragsret for indbetalingerne er der ikke begrænsninger for, hvem der kan indsættes som begunstiget. Det kan være en god ven, en fætter eller en velgørende forening.

Få overblik med et pensionstjek

Har du brug for et overblik over, hvad de nye regler betyder for dig, eller vil du gerne have tjekket, om din pension står mål med de ønsker og drømme, du har for din tilværelse som pensionist? Så kom ind og få en snak med din rådgiver.

Middelfart Sparekasse