| Tip en ven | Bookmark |
|
Har du "huller" i din pensionsopsparing?
De fleste af os synes, at pension er omtrent lige så spændende som et besøg hos tandlægen.
Desværre er vi ikke lige så gode til at få tjekket vores pension som vores tænder. Det er ærgerligt, for pension er vigtigt, og jo hurtigere du får styr på pensionen, jo sjovere ser din fremtid ud.
Derfor vil vi gerne invitere dig ind til et pensionseftersyn, hvor vi sammen gennemgår dine pensionsvilkår. Måske er alt i skønneste orden, sådan er det jo heldigvis også ofte hos tandlægen, men lad os få tjekket din pension - det bliver ikke bedre af at vente.
Derfor skal du en tur i pensionsstolen
Der er mange gode grunde til at få tjekket, om der er styr på din pension:
- Er din nuværende pensionsordning den rette for dig?
-
Får du indbetalt nok, så forventningerne til pensionstilværelsen er realistiske?
-
Hvordan er du og din partner stillet ved invaliditet, tab af erhvervsevne, død mv.?
Bestil et møde og en snak om din pension - klik her
PensionsInfo
For at sikre dig den bedst mulige rådgivning, bruger vi PensionsInfo til at få skabt et samlet overblik over dine pensionsforhold. Hvis du medbringer en udskrift fra PensionsInfo, eller sender den på mail til mig, kan vi nemt komme ”hele vejen rundt” om din situation.
Ligesom tandlægen passer på dine tænder, er det vore job at tage hånd om din pension, og vi vil gerne sikre os, at du kommer til, at leve det liv du ønsker, når du går på pension.
Så kom ind i Sparekassen til et pensionseftersyn. Det er ganske gratis, det tjener dig i det lange løb, og vi lover, at det ikke gør ondt.
Guide til at komme ind på pensionsinfo:
1. Gå ind på www.pensionsinfo.dk
2. Log på med NemID
3. Klik på ”Hent rapport”
4. Klik på ”Hent fuld rapport”
Du kan nu gemme rapporten på din computer og enten sende den til din rådgiver på mail eller printe og medbringe den til mødet. Du kan også logge ind på PensionsInfo via Netbank.